Hvad gælder der af tidsfrister?
Arvingerne skal senest 6 måneder efter boets udlevering indlevere en såkaldt ”åbningsstatus” over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten.
Valg af skæringsdag
Når arvingerne skal afslutte boet, skal de vælge en skæringsdag, hvor boet/arven gøres op og fordeles. Opgørelsen pr. skæringsdagen kaldes en ”boopgørelse”. Alle indtægter og udgifter før skæringsdagen vedrører boet. Efter skæringsdagen er alle ejendele og indkomster mv. fordelt og tilhører nu de enkelte arvinger.
Arvingerne kan stort set selv bestemme, hvilken dag de vil vælge som deres skæringsdag. Den tidligste skæringsdag, som kan vælges, er dødsdagen. Den seneste skæringsdag, som kan vælges, er ét-årsdagen for dødsfaldet.
Boets afslutning
Boopgørelsen skal indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag i et eksemplar til den kommunale skattemyndighed og i et eksemplar til skifteretten. Begge eksemplarer af opgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger, evt. via skiftefuldmagt.
Afgifter i dødsboer
Retsafgiften ved privat skifte er kr. 2.500, hvis den samlede arv er under 1 mio. kr. og kr. 9.000, hvis arvebeholdningen er over kr. 1 mio.
Der skal endvidere betales boafgift – tidligere kaldet ”arveafgift”. Boafgiftens størrelse afhænger af, hvem der er arvinger – nogen skal betale 15% i afgift, nogen skal tillige betale tillægsboafgift på 25%.
Skat i dødsboer
Det er ikke alle dødsboer, der skal betale dødsboskat. Det afhænger af, hvor meget formue der er i boet.
Boet skal betale dødsboskat, hvis:
- Boets nettoformue(dvs. boets aktiver minus boets gæld) på den i bopgørelsen valgte skæringsdag overstiger 2.680.800 kr.
- Boets samlede aktiverpå den i boopgørelsen valgte skæringsdag overstiger 2.680.800 kr.
Ved beregningen af boets samlede aktiver kan dog fraregnes værdien af helårsbolig eller fritidsbolig, som har været beboet/benyttet af afdøde.
Denne væsentlige tilføjelse har betydning i forbindelse med dyre boliger med stor restgæld. Boede afdøde i en sådan bolig, vil den høje markedspris ikke i sig selv gøre boet skattepligtigt, hvis nettoformuen (friværdien) i øvrigt er under grænsebeløbet.
Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat. Beløbsgrænserne reguleres hvert år – ovenstående tal er beløbsgrænserne for 2015. Man skal benytte beløbsgrænsen for dødsåret.
Såfremt afdøde efterlader sig en ægtefælle, eller hvis afdøde har siddet i uskiftet bo, er beløbsgrænsen for skattepligt det dobbelte (kr. 5.361.600 i 2015).
Hvis boet er skattefrit
Hvis boet ikke skal betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med SKAT om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen. Indtil boet er afsluttet, kan der være indtægter og udgifter, som vedrører afdøde, også efter dødsdagen. Disse indtægter og udgifter indgår i boet.
Hvis boet er skattepligtigt
Hvis boet skal betale dødsboskat, skal boets indkomst beskattes med præcis 50%. Dog beskattes aktieindkomst efter de gældende regler herfor.
Sådan beregner SKAT dødsboskatten:
- Boets indkomst i bobeskatningsperioden (se nedenfor) beskattes med 50 %.
- I mellemperioden (se nedenfor) gives der et fradrag på 2.000 kr. (i 2015) pr. påbegyndt måned.
- I boperioden (se nedenfor) gives der et bofradrag på 5.400 kr. (i 2015) pr. påbegyndt måned efter den måned, hvor dødsfaldet er sket.
- Der gives højst bofradrag i 12 måneder.
- Den skat, som afdøde allerede har betalt, bliver modregnet i dødsboskatten
